As sustainable as possible.
Alle Produkterne hos River and Raven er udvalgt efter min vision om bæredygtig produktion af mode og livsstilsprodukter. Du vil derfor udelukkende finde produkter, der er certificeret eller lever op til kravene om bæredygtig produktion og rene produkter.
Det betyder, at størstedelen af de repræsenterede brands udelukkende arbejder med certificeret økologisk bomuld, uld og bambus og at det færdige produkt er fri for kemikalie- og pesticiderester.
Det betyder også, at der aldrig benyttes børnearbejdere og at arbejderne bliver betalt og behandlet efter gældende overenskomster.
Flere af mærkerne har desuden produktion i Europa, eller har startet projekter op i udviklingslande, hvor deres produktion er med til at skabe bedre vilkår for lokalbefolkningen.
Alle mærkerne ligger stor vægt på en tæt kontakt til deres leverandører, som ofte er små familieejede virksomheder.
Desuden bruges der i vidt omfang emballage af genbrugsmaterialer som er biologisk nedbrydelige.
Min vision med River and Ravens er at gøre bæredygtighed til et naturligt valg, uden at du skal gå på kompromis med kvalitet og design.
Der er mange måder at tænke bæredygtighed på og udtrykket ”As sustainable as possible” betyder, at der er et stykke vej at gå endnu. Mange flere brands kunne producere meget mere bæredygtigt, men med River and Raven har jeg samlet en vifte af mærker, der har bæredygtighed og social ansvarlighed som en naturlig integreret del af deres verdensbillede. Dermed er der taget endnu et skridt i den rigtige retning.
Regitze Bay
Du kan forvente at modtage din ordre inden for 3-4 arbejdsdage. Alle ordrer bliver sendt med
Post Danmark.
Læs mere om forsendelse og levering
Produkter kan returneres inden
for 14 dage fra modtagelse.
Læs mere om fortrydelsesret og returnering